Werkstoff-numre forklaret: Sådan læses 1.xxxx materialenumre

Hvad nummeret er

Et Werkstoff-nummer (W.Nr., materialenummer) er en registerkode fra det tyske DIN-system, der nu bruges i hele Europa sammen med EN-kvalitetsnavne. En kvalitet bærer normalt begge identiteter: 1.4301 er nummeret, X5CrNi18-10 det beskrivende EN-navn, og "304 type" dens uformelle betegnelse. Selve nummeret koder for materialeklassen og en familiegruppe, men ikke den nøjagtige kemi — kvaliteter i den samme gruppe kan adskille sig i vigtige detaljer.

Anatomien i 1.4301

• Det første ciffer er materialets hovedgruppe: 1 = stål og støbestål. Andre hovedgrupper dækker ikke-jernholdige metaller, for eksempel 2 = kobberlegeringer og 3 = aluminiumlegeringer.
• De næste to cifre danner stålgruppenummeret (00–99), en familieklassifikation, der blev fastlagt, da kvaliteten blev registreret.
• De sidste to cifre er et løbenummer inden for gruppen. De bærer ingen sammensætningsbetydning i sig selv, selv om lave tal ofte markerer ældre, veletablerede kvaliteter.

De grupper, du faktisk vil møde

Gruppe	Typisk indhold	Eksempler
1.00xx–1.09xx	Basis- og konstruktionskulstofstål	1.0038 (S235JR), 1.0570 (S355J2)
1.10xx–1.19xx	Ulegerede kvalitetsstål	1.1191 (C45E)
1.20xx–1.28xx	Værktøjsstål	1.2379 (D2 type), 1.2344 (H13 type)
1.33xx	Hurtigstål	1.3343 (M2 type)
1.40xx–1.49xx	Rustfrie og varmebestandige stål	1.4301 (304 type), 1.4404 (316L type)

Legerede konstruktionsstål sidder i vid udstrækning i grupper som 1.17xx og 1.18xx (1.7131 = 16MnCr5, 1.7225 = 42CrMo4, 1.8159 = 51CrV4), men systemet voksede historisk snarere end efter en ren taksonomi: 34CrNiMo6 er for eksempel 1.6582. Behandl gruppen som et vink om familien, og bekræft altid i forhold til kvalitetsnavnet og dets gældende standard.

Hvor numrene dukker op

Werkstoff-numre dominerer tysksprogede tegninger, EN 10204-værkscertifikater og europæiske materialedatabaser, hvor de fungerer som den utvetydige nøgle, som beskrivende navne — med deres mellemrums- og stavevarianter — ikke kan levere. Uden for Europa bestilles de samme kvaliteter normalt efter EN-navn eller efter den lokale ækvivalent, og nummeret tjener som krydsreferencen, der binder identiteterne sammen.

Tommelfingerregler

• Gruppen fortæller dig familien, aldrig den fulde analyse. Kemien kommer fra den standard, nummeret citeres sammen med (EN 10088 for rustfrit stål, EN 10025 for konstruktionsstål, og så videre).
• Numre er permanente: en kvalitet beholder sit nummer, selv når standarden revideres, og derfor foretrækker købere og ERP-systemer dem — beskrivende navne opsamler stavevarianter (X5CrNi18-10 vs X5CrNi 18 10), det gør numre ikke.
• Smedede og støbte versioner og nære varianter har separate numre. Antag ikke, at det velkendte smedede nummer dækker en støbning eller en variant med specialanalyse.
• Hvis en stykliste viser 2.xxxx eller 3.xxxx ved siden af 1.xxxx-emner, har du forladt stålterritoriet: disse linjer er kobber- eller aluminiumbaserede legeringer.