Polering af formstål: Hvad der afgør finishen, før polereren starter

Polerbarhed er en materialeegenskab

Når et hulrum ikke vil tage en spejlfinish, er fejlen normalt i stålet, ikke polereren. De styrende faktorer, i omtrent den rækkefølge de betyder noget:

1. Renhed — ikke-metalliske indeslutninger (sulfider, oxider, silikater) er den primære begrænser. Under poleringsslibemidlet river indeslutninger enten ud og efterlader gruber, eller de står frem og efterlader komethaler. Stål beregnet til spejlarbejde produceres til høj renhed — ESR (elektroslag-omsmeltede) kvaliteter såsom 1.2083 ESR eller premium P20-varianter findes netop for at krympe og fordele indeslutninger.
2. Hårdhed og dens ensartethed — blødere stål poleres langsomt og smører; vigtigere er det, at hårdhedsvariation på tværs af overfladen (bløde pletter, afkullet hud, blandet mikrostruktur) polerer med forskellige hastigheder og producerer en bølget, ujævn glans. Gennemhærdede eller kvalitetsforhærdede stål med jævn hårdhed tager den mest ensartede finish.
3. Mikrostruktur — en fin, ensartet martensitisk struktur polerer bedst. Båndstruktur, grove karbider (som i højkulstof koldarbejdsstål som D2) og restaustenit trykker alle igennem ved høje finishes; D2 kan poleres godt, men aldrig så let som et rent martensitisk rustfrit stål.

SPI-finishskalaen

Plastindustrien klassificerer hulrumsfinishes på SPI (Society of the Plastics Industry)-skalaen:

Klasse	Beskrivelse	Typisk rute
A	Spejl / optisk	Diamantpolering til #3,000+ kornækvivalent; linsekvalitet (A-1) kræver de reneste stål
B	Høj polering, næsten spejl	Fine kornpapirer til omkring #600–800
C	Mellem polering	Sten og papirer i #320–600-området
D	Mat / tekstureret	Tørblæsning (glasperler, aluminiumoxid)

Hver klasse underinddeles (A-1, A-2, A-3...). Den praktiske lektie: specificér finishen ved valg af stål, ikke efter bearbejdning. At bede om SPI A-1 på et svovlbærende fritskærende stål (1.2312) eller en stærkt båndet blok er at bede om det umulige — indeslutningerne sætter loftet for resultatet uanset arbejdsindsats.

Appelsinhud: årsager

Appelsinhud — en småstenet, fordybet tekstur, der viser sig, efterhånden som poleringen nærmer sig spejlniveau — har flere adskilte årsager, der kræver forskellige reaktioner:

• Overpolering af blødt eller inhomogent stål: langvarigt arbejde på en overflade med hårde og bløde mikroområder eroderer dem med forskellige hastigheder. Løsningen er opstrøms (bedre stål), ikke mere polering.
• For meget tryk eller varme med bløde polerskiver, som trækker overfladen frem for at skære den.
• Polering af en overflade, hvis forrige bearbejdnings-/EDM-lag ikke var fuldt fjernet — den beskadigede hud reagerer ujævnt. Hvert poleringstrin skal fuldt udslette det forrige trins ridser, før man går finere; at springe kvaliteter over er den mest almindelige arbejdsfejl.

Praktisk sekvens

Fortsæt gennem sten og papirer i rækkefølge, rengør mellem trinene, så grove partikler aldrig forurener et fint trin; polér i skiftende retninger, så ridser fra den forrige kvalitet er synlige, indtil de er væk; og aftal finishstandarden — SPI-klasse og en sammenligningsplakette — før arbejdet starter, fordi "spejl" uden en klasse er en tvist, der venter på at ske.