Sådan læser du et værkscertifikat (MTC)

Et værkscertifikat samler chargekemi, trækprøvningsresultater og prøvningsbetingelser på én tæt side. Denne guide gennemgår felterne i den rækkefølge, en inspektør kontrollerer dem — og de advarselstegn, der afslører et svagt eller forkert certifikat.

Først: identitet og sporbarhed

Start øverst på dokumentet. Kontrollér værkets navn, certifikatnummeret og datoen samt enhver reference til købsordren. Find derefter chargenummeret (også kaldet støbe- eller smeltenummer). Dette er det vigtigste enkeltfelt på siden: Det er forbindelsen mellem papiret og det fysiske materiale.

Nedenunder identificerer certifikatet produktet: kvalitet og gældende standard (bemærk udgaveåret), produktform, dimensioner samt den mængde eller vægt, der dækkes. Afslut identitetskontrollen på selve materialet: Chargenummeret på certifikatet skal svare til det nummer, der er hårdt stemplet, stencileret eller mærket på pladerne, stængerne eller bundterne. Hvis numrene ikke stemmer overens, gælder intet andet på certifikatet for dine varer.

Kemibloken

Sammensætningstabellen opfører hvert element over for standardens minimum og maksimum. To slags analyser forekommer:

Smelteanalyse (chargeanalyse) — taget fra det smeltede stål; det er det, de fleste certifikater viser.
Produktanalyse — taget fra det færdige produkt; standarder tillader lidt større afvigelser her, opført i standardens tabel over tilladte afvigelser.

Sammenlign element for element, ikke kun de fremtrædende. Kulstof styrer hårdhed og svejsbarhed, chrom og molybdæn styrer hærdbarhed, og fosfor og svovl er normalt begrænset som restelementer. Vær opmærksom på fodnoten om enheder: De fleste værdier er i vægtprocent, men bor og nogle restelementer rapporteres i ppm.

De mekaniske resultater

Typiske angivelser er flydespænding (Rp0.2 eller ReH), trækstyrke (Rm), forlængelse (A), indsnøring (Z) og — hvor specificeret — Charpy-slagenergi (KV) med dens prøvningstemperatur. Kontrollér dem med tre forbehold i tankerne:

Leveringstilstand. Resultaterne gælder kun for den angivne tilstand — normaliseret, hærdet og anløbet, glødet. Et certifikat for varmvalset materiale siger intet om det samme stål efter hærdning.
Prøveemneorientering. Resultater på langs og på tværs adskiller sig, og tværgående forlængelse er typisk lavere. Certifikatet bør angive, hvilken orientering der blev prøvet, og standarden specificerer, hvilken der kræves.
Målelængde. Forlængelsesværdier er kun sammenlignelige på samme målegrundlag: A5 (proportional) og A50 (50 mm fast) giver forskellige tal for det samme stål.

For slagværdier skal du bekræfte, at prøvningstemperaturen svarer til kvalitetsbetegnelsen — en J2-kvalitet skal for eksempel vise resultater ved −20 °C, ikke ved rumtemperatur.

Det med småt

Varmebehandlingstilstanden, enhver erklæring om ikke-destruktiv prøvning (for eksempel en ultralydsklasse), hårdhedsresultater, hvor specificeret, samt underskriften eller stemplet fuldender dokumentet. For et EN 10204 3.1-certifikat skal underskriften komme fra producentens inspektionsrepræsentant, uafhængig af produktionsafdelingen (se EN 10204-guiden på dette websted).

Advarselstegn

Resultater, der er identiske, til sidste ciffer, på tværs af flere forskellige charger.
Hver værdi, der ligger præcis på specifikationsminimummet.
En standardudgave, der er ældre end den bestilte — eller ingen standard nævnt overhovedet.
Chargenumre fundet på materialet, som ikke optræder på noget leveret certifikat.