Kedel- og varmevekslerrør: Fra A192 til T91

Hvorfor tubes, ikke pipe

Kedel- og varmevekslerrør er tubes i streng forstand: bestilt efter eksakt udvendig diameter og godstykkelse (ofte efter BWG gauge — 16 BWG er 1.65 mm), fordi de skal valses eller svejses ind i rørplader, bøjes til U-former og holde tryk ved metaltemperaturer, hvor stål langsomt kryber. Nominelle pipe-størrelser har ingen plads her.

Temperaturstigen

Valg af kvalitet følger driftstemperaturen, fordi krybestyrken kollapser ved forskellige punkter for forskellige legeringer. Vejledende lofter, som altid afhænger af spænding og kode:

Familie	Eksempler	Omtrent, metaltemperatur
Kulstofstål	ASTM A192, A210 A-1, EN P235GH/P265GH	Op til omkring 450 °C
C-Mo og 1.25Cr	A213 T11 (≈ EN 13CrMo4-5), 16Mo3	Omkring 500–550 °C
2.25Cr-1Mo	A213 T22 (≈ EN 10CrMo9-10)	Omkring 550–580 °C
9Cr krybestyrkeforbedret	A213 T91 (EN X10CrMoVNb9-1)	Omkring 600 °C og derover
Austenitisk rustfrit stål	A213 TP304H, TP347H	Højeste temperaturer og korrosionsdrift

De vigtigste specifikationer

• ASTM A192 — sømløse kedelrør i kulstofstål til højtryksdrift: standardkvaliteten i kulstofstål til overhedere/vandvægge, med kontrolleret hårdhed til indvalsning af rør.
• ASTM A179 — koldtrukne rør i lavkulstofstål til varmevekslere og kondensatorer, hvor tryk og temperatur er moderate.
• ASTM A213 — sømløse ferritiske og austenitiske legeringsrør til kedler, overhedere og vekslere: T-kvaliteterne (T5, T9, T11, T22, T91) og TP-kvaliteterne i rustfrit stål findes her.
• EN 10216-2 — den europæiske pendant, med P235GH/P265GH kulstofkvaliteter og legeringskvaliteterne 16Mo3, 13CrMo4-5, 10CrMo9-10, X10CrMoVNb9-1.
• ASME SA-192/SA-213 er de kodevedtagne versioner af ASTM-standarderne, obligatoriske for ASME-stemplet konstruktion.

T91 fortjener en advarsel

T91's krybestyrke kommer fra en præcis kemi og en normaliserings- plus anløbningscyklus, der producerer anløbet martensit. Den er ubarmhjertig ved fabrikation: svejsning kræver kontrolleret forvarmning, mellemstrengstemperatur og varmebehandling efter svejsning samt hårdhedsverificering. Bøjning, hårdhedsprøvning og PWHT-registreringer er en del af købet, ikke ekstra papirarbejde. Lavere legerede kvaliteter er langt mere tolerante over for forholdene på stedet — en af grundene til, at T11 og T22 fortsat specificeres bredt, selv hvor T91 ville være mere kompakt.

Prøvning og dokumentation

Rør til trykbærende dele bærer en tungere kontrolbyrde end almindelige rør. Produktstandarder kræver fladnings-, opkravnings- eller bøjeprøver som bevis for duktilitet, hydrostatisk prøvning eller en hvirvelstrøms-/ultralydsækvivalent pr. rør og hårdhedsgrænser for kvaliteter som A192, der skal ekspanderes ind i rørplader. For legerings- og krybekvaliteter er positiv materialeidentifikation (PMI) ved modtagelse standardpraksis i kritiske anlæg: et enkelt T11-rør blandet ind i en T22-bank eller et kulstofrør ind i en legeringsbank fejler måske først, når det har været i varm drift. Sporbarhed efter varmenummer, bakket op af EN 10204 3.1-certifikater, er det, der gør den kontrol mulig.

Specifikke forhold for vekslere

For skal- og rørvekslere specificeres også: rørlængde og tolerance, krav til U-bøjninger og deres opløsningsglødning, overfladetilstand, omfang af hvirvelstrøms- eller hydrostatisk prøvning og EN 10204 3.1-certificering. Et rør, der opfylder materialet, men fejler på bøjningstilstand eller prøvningsomfang, er stadig det forkerte rør.